Bliv frivillig
VELKOMMEN SOM FRIVILLIG PÅ SAK
Vi på SAK er glade for at byde dig velkommen som frivillig på SAK i vores kreds og i kunstens verden.
SAK er et hus, som ikke kunne fungere, hvis ikke det var for de frivillige. Og frem for alt er der mange områder, hvor man som frivillig kan gøre en forskel. Samtidig er SAK også et hyggeligt sted, hvor vi har et godt fællesskab.
Hvad får du ud af at være frivillig på SAK?
Invitation til deltagelse i Julefrokost
Invitation til deltagelse i en kunstudflugt
Fri adgang til kaffe, øl, vin og vand når man er på 'arbejde'
Godt fællesskab og sociale relationer i og omkring kunstens verden
Husk, du kan altid holde dig opdateret på SAKs hjemmeside om de kommende udstillinger og arrangementer – www.sak.dk – ligeledes kan du som medlem tilmelde dig vores nyhedsbrev, som udsendes på mail og på den måde få besked om kommende aktiviteter.
Hvordan får du den bedste start som frivillig på SAK?
På SAK er vi to ansatte (daglig leder og administrator) samt ca. 50 frivillige. De frivillige er opdelt i fem grupper iht. de opgaver som huset rummer.
Når du starter, vil en kontaktperson fra den gruppe du tilhører, 'oplærer' dig. Det kan både være en af de to ansatte eller en frivillig. Kontaktpersonen tager en samtale med dig på et møde, hvor I afstemmer forventningerne mellem dig og SAK. Det er også kontaktpersonen, du henvender dig til, hvis der skulle være problemer i din indsats som frivillig.
Jævnligt afholdes der eftermiddagsmøder for frivillige. På møderne orienteres om sidste nyt fra de interne linjer, bestyrelsen og arbejdsgrupperne og de kommende udstillinger og aktiviteter. Der er referat af møderne som lægges på hjemmesiden www.sak.dk under login for frivillige. I de enkelte arbejdsgrupper kan der også være behov for at mødes.
Hvad har vi på SAK behov for?
• Bemanding af receptionen/butikken
• Opsætte og nedtage billeder o.a. til udstillingerne
• Afholde events og arr. indenfor og udenfor i haven
• Holde udendørsarealerne
• Forefaldende opgaver i køkkenet og på kontoret, det kan f.eks. være oprydning i køkkenet og styr på service og stel. Holde depotet ryddeligt.
Her er de fem forskellige frivilliggrupper:
1: Reception/butik (pasning af entré, salg m.m.)
2: Havegruppen - (passe haver fortil og bagtil, indgang og scenen)
3: Udstillingsgruppen - (Op/nedtagning til udstillinger og reparationer)
4: Eventgruppen - Store events, Kunstner-Julebazar, ferniseringer
5: Rengøring og vedligehold
